“John Ronald’s Dragons – The Story of J. R. R. Tolkien” af Caroline McAlister

Billede af bogen "John Ronald's Dragons - The Story of J. R. R. Tolkien", skrevet af Caroline McAlister og illustreret af Eliza Wheeler

“John Ronald’s Dragons – The Story of J. R. R. Tolkien” af Caroline McAlister, illustreret af Eliza Wheeler, af forlaget Roaring Brook Press, udgivet i 2017, 4/5 stjerner

Før J. R. R. Tolkien skrev “Hobitten” og ikke mindst “Ringenes Herre-trilogien”, var han som dreng betaget af drager. Han så drager hvor end han gik. “John Ronald’s Dragons – The Story of J. R. R. Tolkien” er en biografi forklædt som billedbog og fortæller om Tolkiens liv i form af hans fascination af drager.

John Ronald was a boy who loved horses. And trees. And strange sounding words. But most of all, John Ronald loved dragons.

“John Ronald’s Dragons – The Story of J. R. R. Tolkien” er en smuk illustreret bog om Tolkiens liv, fra hans barndom og frem til hans skrivning af “Hobitten” og dens udgivelse i 1937 (England). Bogen er fuld af medrivende illustrationer samt en simpel fortællestil. Vi lærer om Tolkiens fantasy-rødder i hans barndom og hvordan disse rødder udviklede sig til historier som han dyrkede og ikke mindst fortalte gennem hele sit liv.

Idéen med at fortælle historien om Tolkiens liv i form af hans fascination af drager er et genialt træk. Hans liv, specialt i de tidlige år var meget trist, men det gennemgående tema om drager sikrer at fortællingen ikke bliver for deprimerende. Personlig synes jeg, at det er en fantastisk måde at introducere børn til biografier generelt, men i særdeleshed også til Tolkien og hans værker. Jeg nød virkelig at læse om Tolkiens fascination af drager og hvordan denne fascination blev inspiration for “Hobitten” og ikke mindst hans senere værker.

In a hole in the ground there lived a hobbit. – He didn’t know what a hobbit was. It wasn’t a dragon, but he followed it anyway.

Som en ekstra bonus, så indeholder bogens afsluttende sider en mere detaljeret biografisk skitse af Tolkiens liv (nok mest beregnet til lærere, bibliotekarer, forældre og voksne generelt), en bibliografi samt et essay fra illustratorens side, som forklarer hvordan de forskellige illustrationer er kreeret.

1 thoughts on ““John Ronald’s Dragons – The Story of J. R. R. Tolkien” af Caroline McAlister

Skriv en kommentar